Ruteplanlægning pakkedistribution
Ruteplanlægning, “last-mile” som en hosted webservice
Ruteplanlægning til pakkedistribution med Rapidis Logistics Planner kan tilgås som en hosted webservice, der kan integreres med dit ERP eller andet administrativt system.
Ruteplanlægningsmotoren arbejder hurtigt og vil for de fleste kunne danne ruter for en større flåde på få minutter.
Output er optimerede ruter som fortæller hvem der skal køre hvilke opgaver og i hvilken rækkefølge opgaverne skal udføres – således at antal køretøjer og køretøjernes samlede køretid minimeres.
Udvalgte referencer
Krav til de færdige ruter
Ruteplanlægningsmotoren kan konfigureres, så den overholder de krav der måtte være til de færdige ruter. Det kan være at nogle opgaver skal leveres i bestemte tidsrum eller kræver særlige kvalifikationer og egenskaber hos chauffør eller bil.
De fleste som arbejder professionelt med ruteplanlægning af vareleverancer, forsøger at danne ruter, der gennemfører så mange leverancer pr. bil pr. dag som muligt.
Derfor søger man at sætte leverancer, som er tæt på hinanden på samme bil. Mange har også opbygget et system af distrikter f.eks. baseret på postnumre, så det umiddelbart kan afgøres, hvilke biler der tildeles en given opgave.
Begge metoder indeholder en række udfordringer, som kan gøre det svært at danne netop de ruter, der udnytter flåden af køretøjer optimalt, så bilerne tilsammen når så mange stop som muligt.
Planlæggeren som skal afgøre, hvilke stop der er tilstrækkelig tæt på hinanden til, at de skal tildeles samme bil, skal have stor geografisk indsigt. Planlæggerens opgave bliver mange gange
vanskeligere, hvis bilernes kapacitet og arbejdstid er begræsende faktorer ligesom individuelle tidsvinduer for leverancerne vil komplicere planlægningsopgaven yderligere og gøre det svært at overskue at danne ruterne manuelt.
Distrikter er ikke optimalt
Opdelingen i distrikter fungerer for mange virksomheder, men vores erfaringer viser, at det ikke er den optimale tilgang til optimering. Når man ved, at de optimale ruter for en flåde af køretøjer i høj grad er relateret til minimering af den samlede køretid som bilerne bruger på at køre mellem opgaverne, kan man let forestille sig, at 2 opgaver som geografisk ligger tæt på hinanden, men i hvert sit distrikt, formentlig ville belaste med mindre køretid, hvis de lå på samme rute.
Tusindvis af køretidsberegninger
Når ruteplanlægningsprogrammet Logistics Planner skal lave den optimale plan for levering af eksempelvis 200 pakker ved hjælp af 4 biler er det første programmet gør, at beregne køretiden fra alle 200 leveringsadresser til de øvrige 199 adresser; altså ca. 40.000 beregninger. På den måde kan softwaren beregne den samlede køretid for udbringningen af de 200 uanset, hvilken bil som kører med hvilke pakker. Er det istedet 1.000 pakker, som skal distribueres stiger antallet af beregninger af køretid til 1.000 x 1.000 altså 1.000.000 beregninger.
Indledede plan – og forbedringer
I næste del af optimeringsprocessen laver Logistics Planner en indledende plan med fordeling af opgaver mellem bilerne og en leveringsrækkefølge for hver bil. For den indledende plan beregnes det samlede antal køretidsminutter, hvorefter softwaren forsøger at flytte opgaverne rundt mellem bilerne for at reducere antallet af køretidsminutter. Med disse processer kan man ofte fjerne 25 – 30 % af den samlede køretid for en flåde af køretøjer – også selvom flåden måske blot består af 4 biler.
Foruden køretiden vil Logistics Planner også minimere antallet af biler og spildtid, som kan opstå hvis biler ankommer til et stop før aftalt tidsrum for aflæsning.
Varetransport på flere måder
Logistics Planner kan håndtere mange forskellige typer af varetransport. Det kan være distribution fra et eller flere lagerfaciliteter, men også situationer hvor bilerne har både opsamlinger og afleveringer ude på ruterne kan håndteres. Et andet scenarie kan være online supermarkeder, som har brug for at kunne planlægge deres ruter, så den enkelte kunde modtager sine varer i præcis det timeinterval som kunden har bestilt.