Nyheder

Rapidis får vigtig rolle i IPTOP projektet

Rapidis har fået en vigtig rolle i IPTOP projektet (Integrated Public Transport Optimisation and Planning), som styres af DTU.

Forskningsprojektet IPTOP sigter mod at udvikle nye metoder til planlægning, design, kontrol og optimering af danske offentlige transportsystemer.

Fordelene vil for passagererne være kortere rejsetid og bedre service, mens trafikselskaberne kan se frem til økonomiske gevinster.

Det forventes, at IPTOP giver betydelige samfundsmæssige og økonomiske fordele set i relation til den samlede investering.

Der vil i særlig grad være fokus på koordination og sammenhæng mellem forskellige transportudbydere, så de eksisterende transporttilbud bliver mere tilgængelige, pålidelige og dermed attraktive for de rejsende.

Rapidis skal stå i spidsen for udviklingen af den software, som skal sikre at de modeller der udvikles under IPTOP også i praksis kan bruges til at beregne konsekvenser af forskellige tiltag.

Øvrige IPTOP deltagere er:

  • DTU Transport
  • DTU Management
  • DTU Compute
  • Trafikselskabet Movia
  • DSB
  • Banedanmark
  • Trafikstyrelsen

For mere information se http://www.iptop.transport.dtu.dk/ eller kontakt Rasmus Dyhr Frederiksen

2016-11-10T10:37:23+01:00januar 30th, 2015|Konsulentydelser, Software, Traffic Analyst|Kommentarer lukket til Rapidis får vigtig rolle i IPTOP projektet

Snerydning og saltning – Effektive planer til Vordingborg Kommune

Da den nye Vordingborg Kommune blev skabt af 4 mindre kommuner, stod man samtidig med 4 forskellige planer for, hvordan snerydning og saltning af vintervejene skulle foregå.

 

Rapidis har hjulpet Vordingborg Kommune med at etablere en ny samlet plan, som samtidig effektiviserer arbejdet med snerydning og saltning af vintervejene.

Planen bygger på, at alle veje i kommunen tilføres en vinterklasse, således at rydning og saltning kan prioriteres efter vejnettets vinterklasser.

Resultatet er en samlet plan for vinterberedskabet, som minimerer både kørestrækninger og den tid som snerydning og saltning vil tage.

Vordingborg Kommune bruger de nye planer i forbindelse med deres udbud af snerydningen og efterfølgende også som de planer, der udleveres til entreprenørerne som de kan udføre arbejdet efter.

Kontakt Rasmus Dyhr Frederiksen for mere information om effektivisering af planer for snerydning.

2016-11-10T10:37:23+01:00oktober 7th, 2014|Konsulentydelser, Kunder|Kommentarer lukket til Snerydning og saltning – Effektive planer til Vordingborg Kommune

Logistics Planner til handicap kørsel og kurér transport – ny release 2.8

Rapidis Logistics Planner, PD version, til ruteplanlægning og optimering af skole- og institutionskørsel, handicapkørsel og kurérkørsel er netop udgivet i version 2.8. Her er en opsummering af forbedringer:

  • Ny automatisk sibling funktion som bruges til at håndtere flere personer, der skal samme vej på samme tid (f.eks. bror/søster til samme skole)
  • Ny planlægningsmetode som bedre håndterer, når flere personer skal til eller fra samme lokation
  • Flere rettelser, som generelt giver lidt bedre planer. For opgaver låst til ressourcer er der rettet en fejl, som gav ikke-planlagte opgaver
  • Nyt tjek på “ikke-planlagte opgaver”. Det undersøges, om opgaven kan planlægges alene
  • Et tjek på ikke-planlagte opgaver låst til ressourcer. Det undersøges parvis, om andre låste opgaver er i vejen.
  • Ny LogIdentification, så det er nemt at sammenkæde transaktion og log

Alle forbedringer gælder for Rapidis Logistics Planner, PD version, leveret som web-service eller som extension til ArcGIS.

For mere information, dokumentation og evt. testadgang er du meget velkommen til kontakte Leif Dahl Petersen

2016-11-10T10:37:23+01:00september 22nd, 2014|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Logistics Planner til handicap kørsel og kurér transport – ny release 2.8

Trafikdage – Landstrafikmodellen LTM

Rasmus Dyhr Frederiksen fra Rapidis har været medforfatter til et indlæg og en artikel med relation til Landstrafikmodellen, som blev givet i forbindelse med Trafikdage 2014 på Ålborg Universitet.

Abstrakt:

Denne artikel beskriver arbejdet med at udvikle og indsamle data til at opbygge en krydsdatabase til Landstrafikmodellen. Vejdirektoratet igangsatte, i 2012, et projekt med henblik på at udvide LTM med krydsmodellering. Med indførsel af krydsmodellering vil Landstrafikmodellen opnå en klar forbedring, idet trængsels- og flaskehals effekter kan modelleres mere detaljeret.

Indarbejdels af et krydsgenereringsmodul og indsamling af krydsdata til en krydsdatabase resulterer til gengæld i et markant større datagrundlag og dermed større vedligeholdelsesomfang for modellen.

I artiklen beskrives den teoretiske, tekniske og praktiske fremgangsmåde for indførelsen af krydsmodellering i Landstrafikmodellen. Som forventet påvirker beregninger med krydsforsinkeler i Landstrafikemodellen rutevalget og den samlede rejsetid samt lokale ændringer i rutevalget.

Det videre arbejde består nu i at indarbjede krydsdata i Landstrafikmodellen samt udvide modellen til at regne med 10 tidsperioder for bedre at kunne modellere trængslen.

Arbejdet med krydsdatabasen har også givet idéer til at forbedre modelleringen af trængsel i kryds yderligere, bl.a. ved at indarbejde muligehden for delte spor og trafikstyrede kryds i modellen.

Se hele artiklen om krydsmodellering i Landstrafikmodellen LTM

2016-11-10T10:37:24+01:00september 22nd, 2014|Arrangementer og events, Software|Kommentarer lukket til Trafikdage – Landstrafikmodellen LTM

25.000 montørbesøg planlægges af Dansk Kabel TV

En helt uoverskuelig mængde opgaver

Da Dansk Kabel TV, som er en del af TDC, blev valgt til at servicere TDC’s Home Trio kunder, var det en uoverskuelig planlægningsopgave, som Driftschef Søren Wallin stod over for.

Udfordringen var bl.a. at nå 25.000 årlige opgaver, som skulle udføres på forskellige adresser, i aftalte tidsrum og af teknikere med de rigtige kvalifikationer.

”Et meget stort, kompliceret og ikke særlig overskueligt Excel-ark” husker Søren Wallin.

En test var overbevisende

Driftschefen gik på udkig efter et nøglefærdigt system, som kunne hjælpe med at planlægge så alle opgaver udføres til tiden og af teknikere med de nødvendige kompetencer samtidig med at køretid, kilometerforbrug og overarbejde reduceres mest muligt.

Søren Wallin blev opmærksom på Pro-Sat Planner, som  via Excel kan fodres med de opgaver og montørbesøg der skal planlægges. ”Jeg fik lov at teste løsningen og kunne hurtigt se, at Pro-Sat Planner som standard kunne opfylde de fleste af mine ønsker og krav” fortæller Søren Wallin.

Om Pro-Sat Planner

Pro-Sat Planner, der er udviklet i et samarbejde mellem Pro-Sat og Rapidis, er en webbaseret planlægningsløsning til servicevirksomheder og transportvirksomheder.

Med dit eget login kan du gøre dine biler og medarbejdere aktive/inaktive, regulere deres arbejdstid, kvalifikationer mv. og  med et simpelt upload af dagens opgaver fra et Excelark har du efter få minutter færdige og ruteoptimerede kørelister.

Driftschef Søren Wallin, Dansk Kabel TV fortæller:

»På få minutter laver jeg hver dag ruteoptimerede opgavelister til vores 30 teknikere.

Jeg ved at vi når det vi har lovet og ikke mindst at vi producerer vores servicebesøg med så få omkostninger som muligt. …«

Klik her og hent artiklen som PDF

 

 

2016-11-10T10:37:24+01:00juni 18th, 2014|Kunder, Logistics Planner|Kommentarer lukket til 25.000 montørbesøg planlægges af Dansk Kabel TV

Dansk ESRI brugerkonference 2014

Som ESRI Business partner stiller Rapidis op som udstiller på den danske ESRI brugerkonference, som holdes på Hotel Marriott i København 3. – 4. juni 2014.

Rapidis vil fokusere på transport analyser samt ruteplanlægning og optimering.

Transport analyser har vi gennemført for flere danske kommuner som ønsker at få svar på:

  • Hvem er berettiget til kørsel med offentlig transport eller skolebus?
  • Hvor mange busser skal der bruges til institutionskørsel?
  • Hvad er gevinsten ved at samkøre kørselsordninger?

Hent PDF folder om Rapidis Skolebusanalyse

Ruteplanlægning og optimering gennemfører vi med Rapidis Logistics Planner, som er et værktøj til daglig planlægning og optimering af kørsel i mange forsk. brancher og som nu også fås som en extension til ArcGIS:

  • Persontransport som handicapkørsel og institutionskørsel
  • Servicebesøg som måleraflæsning, taksatorbesøg og asfaltarbejder
  • Distribution som netsupermarkeder, hjælpemidler og madudbringning

Hent PDF folder om Rapidis software til ruteplanlægning

Hvis du ikke har mulighed for at besøge vores stand på brugerkonferencen er du meget velkommen til at kontakte Leif Dahl Petersen for mere information.

2023-05-23T12:07:31+01:00maj 19th, 2014|Arrangementer og events|Kommentarer lukket til Dansk ESRI brugerkonference 2014

Automatisk Disponering med Bergholdt.dk og Easy@Tour

Nye opgaver stressede disponeringen

Bergholdt.dk er med John Bergholdt i spidsen en erfaren busvognmand, som har beskæftiget sig med handicap– og institutionskørsel gennem flere år.

Senest har Bergholdt.dk fået en opgave i Svendborg Kommune, hvor man skal transportere borgere til og fra træningscentre. 50 % af opgaverne er faste, mens resten kommer løbende og skal indpasses i de eksisterende ruter.

”Den daglige disponering var både tidskrævende og til tider også stressende at færdiggøre til tiden. Derfor var vi på udkig efter et system , som kunne hjælpe os” fortæller John Bergholdt.

Partex kom med løsningen

Bergholdt.dk har siden 1995 brugt IT-systemet Easy@Tour fra Partex som administrativt system og herunder også til daglig disponering.

Da Partex så kunne tilbyde Automatisk Disponering som en integreret del af Easy@Tour var det oplagt og forholdsvis risikofrit at afprøve løsningen. Easy@Tour trækker på Rapidis Logistics Planner som den motor, der planlægger og giver de mest øknomiske ruter, samtidig med at alle de krav som brugeren sætter op bliver overholdt.

Og det kan betale sig

Bergholdt.dk har nu brugt Automatisk Disponering til Easy@Tour gennem nogle måneder og John Bergholdt kan konkludere:

  • Vi sparer hver dag ca. 1,5 time i ren planlægningstid og vi kan hurtigt lave ny planer
  • Ved en opgave som normalt kræver 5—10 busser, sparer vi i gennemsnit 1 bus hver dag
  • De planer vi får ud af systemet er gode og kan gennemføres i praksis
  • Vi kan låse kørsler til ruter efter behov og det giver glade kunder

Klik her for at hente artiklen som PDF

 

2016-11-10T10:37:24+01:00april 4th, 2014|Kunder, Logistics Planner|Kommentarer lukket til Automatisk Disponering med Bergholdt.dk og Easy@Tour

Rapidis Logistics Planner nu som en extension til ArcGIS

Vores Logistics Planner kan nu leveres som en extension til ArcGIS.

Det betyder bl.a. at Rapidis Logistics Planner til ArcGIS kan bruges til at lave transportplanlægning i et hvilket som helst land, hvor der kan skaffes et digitalt vejnet. Det er vi selvfølgelig behjælpelige med.

Til ArcGIS leveres Rapidis Logistics Planner med et “PD tool” som kan bruges til planlægning og automatisk disponering af handicapkørsel og patientbefordring mv. og med et “VRP tool” til ruteplanlægning og optimering af distribution og servicebesøg.

Rapidis Logistics Planner til ArcGIS kan køres på både ArcGIS Server og ArcGIS Desktop og vil være velegnet til analyse af komplekse transportopgaver og til daglig planlægning og disponering.

For mere information – kontakt venligst Leif Dahl Petersen

2016-11-10T10:37:24+01:00marts 6th, 2014|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til Rapidis Logistics Planner nu som en extension til ArcGIS

Logistics Planner Release v. 2.3.0

Ny feature i person transport: Faste pauser.

Logistics Planner understøtter dermed 3 slags pauser pr. ressource i person transport:

  • Faste pauser – f.eks. en ½ times frokostpause mellem kl 12 og 13.
  • Flydende pauser – f.eks. når køre/hviletidsregler foreskriver at der skal holdes 45 minutters pause hver 4½ time.
  • Ruteopdelinger (splits) – f.eks. når en skolebus kun bruges formiddag/eftermiddag og derfor skal returnere til depot midt på dagen for at minimere arbejdstiden.

 

Logistics Planner understøtter pt. kun at der angives en enkelt pause for hver ressource.

Denne release sikrer, i persontransport, at den bedste ressource vælges.

2016-11-10T10:37:24+01:00november 22nd, 2013|Logistics Planner, Software|Kommentarer lukket til Logistics Planner Release v. 2.3.0

Logistics Planner 2.1

Rapidis Logistics Planner er blevet opdateret med en række nye features. Selve planlægningen er blevet udvidet med f.eks. mulighed for multiple tidsvinduer, multiple kvalifikationskrav og forbedret planlægningsperformance. Desuden er det nu muligt mere fleksibelt at arbejde med geografiske data i flere koordinatsystemer på en gang.

2013-09-17T13:12:42+01:00september 17th, 2013|Logistics Planner|Kommentarer lukket til Logistics Planner 2.1

Falck Teknik Prognose system

Rapidis har leveret et analyse og prognose system til Falck Teknik. Systemet gør det muligt at lave langsigtede belastningsprognoser for Falck Tekniks montører, op til et år frem. Prognoserne er baseret på driftsdata kombineret med detaljerede simulationsberegninger.

2013-09-17T12:56:51+01:00september 17th, 2013|Kunder|Kommentarer lukket til Falck Teknik Prognose system

Traffic Analyst 3.7

Traffic Analyst 3.7 er blevet opdateret således at ArcGIS 10.1 SP1 nu understøttes.

2013-09-17T12:55:54+01:00maj 16th, 2013|Software, Traffic Analyst|Kommentarer lukket til Traffic Analyst 3.7

Traffic Analyst 3.3

Traffic Analyst 3.3 er blevet frigivet – det er nu muligt at modellere kryds detaljeret i vejtrafikmodellen. Der er desuden tilføjet værktøjer der kan hjælpe med opstilling og redigering af kryds-data.

2013-09-17T13:10:16+01:00september 17th, 2013|Software, Traffic Analyst|Kommentarer lukket til Traffic Analyst 3.3
Go to Top